Slået op d.

Hurtig mad?

Har du brug for et godt bud på sund og hurtig mad i travl hverdag? så læs med her for her kommer en suppe både du og din familie vil elske!

Jeg vil dele en opskrift med jer, som jeg fandt i et “Spis bedre”-blad for flere år siden, men i forskellige variationer har den været en fast del af vores kost herhjemme. Uden at være sponsoreret kan jeg sige at de blade og den hjemmeside er virkelig værd at stifte bekendtskab med. Den ret jeg snakker om er ikke så vanskelig og frem for alt meget hurtig, så den passer tit ind i vores hverdag.

Du skal bruge (til fire mennesker) ca 1,5 liter grøntsagsbouillon og de grøntsager du eller dine børn godt kan lide. Jeg vil anbefale 4 kartofler, 2 gulerødder, en squash (zuchini), en håndfuld halve cherry-tomater, evt bønner eller bacon for protein. Det skal samtidig siges at porre, løg, peberfrugt, og så videre også er glimrende tilføjelser eller erstatninger i grundsuppen. Den kan også suppleres med en rest kylling – du bestemmer (ofte fungerer den således som en art køleskabsrydning og jeg slipper så for at smide mad ud – hvilket jeg hader). Det skal siges at den også kan laves med klar bouillon, hvis det ikke skal være vegetarisk – ligesom der kan tilføjes sprødstegte bacontern på toppen. Min datter blev skeptisk overfor alle grøntsagerne og fik en skål suppe med bacontern og brød til – uden grønt!DSC_0001_36

Alle grøntsagerne skæres i små tern eller strimler eller halve skiver (ca 5mm og suppen kan koges i 5-10 minutter – ca 1,5 cm skal suppen koge et kvarter) – samtidig med at bouillonen sættes i kog. Når suppen koger kommes grøntsagerne i og koger den foreskrevne tid. Hvis du bruger grøntsager eller kogt/stegt kylling fra dagen før skal det bare varmes op.

Ved servering stiller jeg et glas grøn pesto frem (eller laver min egen pesto af frisk basilikum, hvidløg, en stor dusk persille og oliven olie + eventuelt parmesanost – men så forsvinder ideen med den superhurtige mad). Jeg giver gerne en eller anden slags brød til, men det kan varieres i det uendelige – nan, flutes, eller hvad man på svensk kalder “varmisser”, der er skiver af brød (gerne det tørre du gerne vil af med) drysset med ost og gratineret i ovnen i 15 minutter.

Suppen spises altså med brød til og en skefuld pesto oven i tallerkenen. Det ser flot ud og det smager skønt!

Slået op d.

Fast food?

Har du også brug for fastfood i julen? Dage hvor det går for stærkt til at man kan stå i køkkenet i timer?

Men hvad er der egentlig i maden? En af mine grunde til at lave denne blog var at dele hurtige eller nemme opskrifter på sund og nærende mad, så selv den travle familie kan lave “rigtig” mad og ikke (eller sjældent) forfalde til fastfood eller Dolmio eller andre hurtige løsninger. Disse løsninger viser sig også ofte ikke at være lige så hurtige som god mad af rigtige ingredienser – som man først og fremmest ved hvad er for nogle. Jeg vil gerne udfordre fastfood til at være hurtigere end denne opskrift på tomatsovs.

Man kan sørge for at have ting i skabet (og i fryseren) så man altid kan lave en pastaret eller en pizza på ingen tid. Her får du opskriften på den hurtigste tomatsovs, som min datter elsker og som kan bruges både til pasta og pizza. Det er en gennemprøvet opskrift hjemme hos os. Som billedet antyder kan man også lave sjov med maden og overraske de små med en bamsepizza når de mindst venter det 🙂

Hæld en dåse flåede (økologiske) tomater i en gryde med lidt olivenolie, salt og peber. Hvis du bruger friske tomater skal sovsen koge ca 10-12 minutter ekstra. Skær et fed hvidløg (eller flere efter smag) i tynde skiver og kom det i. Tænd for gryden på stærk varme og lad det koge op. Smag til med Oregano og eventuelt basilikum (tørret eller frisk) og tomatpurré (cirka en lille dåse). Hvis man finder sovsen sur (det kommer an på purréen) kan man enten starte med at “riste” tomatpurréen eller man kan smage til med sukker eller honning.

Sovsen er klar til servering.

Kog for eksempel pasta til og drys med ost.

En anden variation er at bruge den til pizza. Her kommer min yndlings-pizza opskrift.

En halv pakke gær opløses med en tsk salt i 3-4 dl vand. 3-4 spsk olie (helst olivenolie) tilsættes og mel hældes i. Der går ret meget mel til, men man kan sagtens tilsætte noget grovere mel eller havregryn. Dejen æltes til den er glat og smidig. Den sættes til hævning under et klæde – enten mens man laver den før nævnte tomatsovs, eller i en halv til en hel time – altså hvis du har tid eller laver den inden børnene hentes. Jeg laver derefter kugler af dejen og ruller dem ud med en kagerulle, men hvis du er pizzamester så svinger du den bare i facon.

Tomatsovs og fyld tilsættes (champignon, bacon, artiskokker, oliven hvad som helst som du eller ungerne kan lide på pizza – bare ikke ananas) og der drysses med ost. Bages i 10-20 min i en glohed ovn – så varm du kan gøre den!

Jeg laver altid en stor portion (som angivet) og bruger den til madpakker de følgende dage- hvilket er et hit!

 

Slået op d.

Hvor kommer dit barns mad fra?

Jeg mener at det er et meget vigtigt spørgsmål: Hvor kommer dit barns mad fra.

Folk er så fokuserede på anti-sukker, økologi, anti-mælk, anti-gluten og så videre, men selvom man ikke er til alle disse forbud (eller kun nogle af dem), så kan det vel kun være en fordel hvis man ved hvad det er børnene putter i munden. Altså – hvor kommer det fra? Der er et sæt regler for sprøjtning og den slags i Danmark, et andet i Europa og et helt tredie i resten af verden.

SÅ hvor kommer ingredienserne fra?

Måske er den bedste løsning økologi, men det er ikke altid at pengepungen kan holde til det. Så må man finde de næstbedste løsninger. For eksempel vælge dansk eller vælge lokale leverandører frem for ting, der har lang transporttid. Det sviner mindre i naturen og det giver nok også et bedre produkt.

Jeg forsøger ikke at prædike, men nærmere at få folk til at tænke over ingredienserne i det mad de spiser. Jeg prøver altid på at servere mad for mit barn, der er lavet fra bunden uden tilkøbte halvfabrikater. Dette skyldes at jeg ikke helt ved hvad et firma kommer i af ingredienser i en pastasovs – og jeg ved slet ikke hvor det kommer fra..  så TAG STILLING!

Bonus INFO!

Vidste du at du kan finde ud af hvilken gård, der har produceret de æg du har i bakken? Jeg tror de færreste tænker over det, men koden der står på det enkelte æg er æggets “cpr-nummer” der fører direkte tilbage til en producent. Danæg har været så venlige at gøre det muligt på deres hjemmeside at søge på koden og finde producenten.

En hurtig forklaring: Det første ciffer henviser til typen af æg. Således står 0 for økologisk, 1 for friland, 2 for skrabeæg, og 3 for buræg. Sådan ved du om der har sneget sig et buræg ind i dine økologiske 🙂 Et DK betyder at det er produceret i Danmark (og anden bogstav-kombi hvis det er fra et andet land) og de sidste 6 cifre er producentens kode. Den kan du som sagt slå op og derved blive klogere på hvor æggene kommer fra.