Slået op d.

Sjove historier om vaskemaskiner

Jeg har moret mig lidt med at grave ned i vaske-historie.. Jeg er jo oprindelig historiker, så det burde jo ikke undre nogen, men det er gået op for mig at vask, tøjvask og vaskemaskiner har nogle spændende historier gemt i sig – og det er jo et af de redskaber vi bruger, om ikke dagligt, så ofte. Jeg er også vokset op med historier om min fars barndom på landet på Fyn, hvor gruekedelen stadig spillede en rolle.

Billedet viser ganske rigtigt, som du måske har gættet, en vaskemaskine eller en såkaldt “vaskevugge”, der er en af de tidligste vaskemaskiner, som blev introduceret i Danmark. Men disse blev først populære i slutningen af 1800-tallet, så man har jo ikke altid brugt “maskiner” til at vaske tøjet.

Der er en grund til at datidens kvinder havde store overarme. Ud over brødbagning, slagtning og andre muskelkrævende aktiviteter stod de også for vask af tøj og sengelinned. Nu vaskede man ikke så tit den gang (et par gange om måneden) men det hele blev også gjort med håndkraft. Først blev tøjet lagt i blød, så kom det i Gruekedelen. En gigantisk gryde med eget brændeindkast forneden, der var så høj at man måtte op på en skammel med tøjet for at vælte det ned i gryden og røre rundt i det mens det kogte. Især sengetøjet skulle koges så de små krible-krabledyr, der boede i sengene blev fjernet. Så skulle der vaskes og man hev tøjet op af kedelen for at skure det med hænder, børster, vaskebræt og den slags. Helt op i 1860’erne brugte man askelud til tøjvask, hvorefter man gik over til soda og sæbe. Lud er stærkt basisk og ætser hænderne.

Man startede altså med det hvide og fine tøj, så kom det farvede til og til sidst vaskede man arbejdstøjet, der var det mest beskidte. Når det så havde ligget i blød og var blevet kogt i gruekedelen og skrubbet på vaskebrættet blev det slået mod en sten og skyllet igennem 3-4 gange med vand, som man hentede op fra brønden. Lagner og den slags blev lagt på en græsmark, så det kunne tørre og blege i solens stråler.

Tøjvask var en kvindebeskæftigelse  og fordi det var så fysisk hårdt hjalp alle kvinderne i husholdningen til. Det kunne være mange kvinder, for på landet havde man gerne piger, som medhjælp på gården, og bedstemor og de ugifte døtre og søstre.

Med indførelse af vaskevuggerne og den slags “maskiner” i 1870’erne, til hjælp i husholdningen, skete der noget sjovt. Ikke bare blev arbejdet nemmere fordi mange af de fysisk krævende skrubbeprocesser blev taget ud af tøjvasken, men pludselig kom mændene på banen og ofte overtog de hele eller dele af tøjvasken, når de havde en “maskine” til hjælp!

Sjovt nok skete der ikke helt det samme da man i 1950’erne indførte elektriske vaskemaskiner i de danske husholdninger. Dengang holdt mændene sig pænt udenfor det huslige arbejde.

Billedet er mit eget fra Den Fynske Landsby og hvis I skulle komme forbi der og samle et katalog op, der hedder “ting og sager” kan i nok genkende nogle af pointerne, da det er mig der har skrevet de tekster også.

Slået op d.

Julesmåkager?

Synes du ikke du har tid og overskud til julesmåkager i år? Er børnene for utålmodige? Er planlægningen for stram? Eller er du løbet tør for ideer til småkager der kan imponere din svigermor?

Måske er der hjælp at hente i dette gamle trick.

Min mormor planlagde sin jule fra ende til anden allerede i november. For at få det hele til at gå op (som gammeldags præstefrue) havde hun planlagt hvornår kagerne skulle bages, hvornår gåsen skulle købes, hvornår der skulle gøres rent, hvornår hun skulle på visit og så videre. Hendes opskrift på småkager egner sig glimrende til denne fremgangsmåde – jeg har brugt hendes og Amos opskrifter.

Lav en stor portion dej og læg den i fryseren i små dele.

Her kommer mit bud på en småkagedej, der kan blive til alle mulige småkager. Læs mere om det længere nede. Først dejen (der er nok til 7 portioner småkager):

1 kg hvedemel (gerne fint og økologisk), 375 g flormelis, 750 g koldt smør, 2 æg.

Kom mel og flormelis i en skål, skær smørret i små stykker og kom det i. Smuldr det hele så det ligner parmesan og saml det med æggene. Der kan skæres en lille smule ned på smørret, men det giver en lidt mere tør småkage.

Del dejen i 7 portioner og læg dem i fryseren. Hvis du bliver opdaget af mand eller børn kan den ene portion bages efter en kort tur i køleskabet 😉

Dejen tages op når du har brug for den og rulles ud eller lignende (se her under) og bages ca 6-8 minutter i en 200 grader varm ovn. Afkøles på bagerist og lægges i kasse/æske.

Som tidligere nævnt udmærker denne dej sig ved at kunne formes til forskellige slags småkager med meget små ændringer. Ellers kan ideerne herunder sagtens bruges til den dej du bedst kan lide at lave. Alle den slags “mørdejssmåkage”-deje kan sagtens tåle fryseren. Se her:

  • Jødekager: rul dejen ud i 3-4 mm tykkelse og stik den ud med et glas (eller blomster eller hvad børnene nu godt kan lide). Pensel dem med sammenpisket æg og drys med sukker og kanel. (Hvis man ikke har en sukker/kanel ryster bør det definitivt stå på årets ønskeseddel 😉
  • Nøddepleskner: hak nødder (ca 25 g) (evt hasselnødder men mandler kan også være godt) og ælt dem ind dejen og rul den til en pølse på ca 4-5 cm diameter. Læg den i køleskabet en times tid og skær derefter skiver i 3 mm tykkelse.
  • Vanilje- eller kokoskranse: ælt vanilje (og eventuelt knuste mandler) i dejen og lad den hvile i køleskab en times tid. Brug så en gammeldags kødhakker med vaniljekransemundstykke til at få de takkede kranse til at se helt rigtige ud. (Jeg sværger til de gamle men nyere dimser og maskiner kan sagtens bruges) Er du blevet træt af vaniljekranse kan du med fordel ælte kokosmel i dejen i stedet. Samme fremgangsmåde som med vaniljekranse.
  • Chokosnegle: del dejen i to (eller tag to stykker dej op) og ælt den ene med to spsk kakao. Rul de to deje ud i hver sin firkant (lige store). Pensel begge med sammenpisket æg og læg den ene oven på den anden. De to firkanter rulles nu stramt sammen til en lang pølse lægges på køl og skæres i 3-4 mm tykke skiver.
  • Chokoladedråber: ælt ca 25 g hakket chokolade ind i dejen og rul den til en pølse, der lægges i køleskabet en time. Enten kan pølsen trykkes lidt inden køl så gennem skæringen bliver oval eller man kan skære pølsen lidt på skrå så man får ovale kager på ca 3-4 mm tykkelse. (tak Amo)

God fornøjelse!!