Slået op d.

Langt uregerligt hår?

Mange børn (især piger) har langt hår i dag og jeg har opdaget at for min datter Sophia er det et problem, når hun leger og spiser og hvad man nu gør i børnehaven.

Jeg har overvejet at klippe det, men har fundet en meget bedre løsning. Det startede med hendes store helt Elsa, der som bekendt har en fletning hen over hovedet og ned i den ene side. Hår er jo ikke bare hår, men meget forskelligt – og forskelligt at sætte. Den med meget krøllet hår har svært ved at rede det ud, men det bliver nemt siddende, når det først er sat. Dem med glat hår har måske lidt nemmere ved at rede det ud, men det falder ned med det samme – især hvis man ikke lige er indstillet på at bruge heftige hårprodukter i ens børns hår. Sophias hår er glat, men begynder at krølle. Derfor er fletningerne fantastiske for os. Vi bruger gerne to fletninger hvor kun det oven på hovedet er flettet og resten hænger løst – så har hun stadig fornemmelsen af langt hår 🙂DSC_0545

 

Eller en Elsafletning!DSC_0570

Jeg måtte derfor på nettet og undersøge hvordan man laver sådan en fletning. Da jeg var ung kendte jeg kun almindelige fletninger og “franske fletninger” og ikke så meget andet. Hvem ved.. måske har du det lidt lige sådan og føler at det er et lidt uoverskueligt projekt, men fortvivl ej! Med lidt øvelse kan man hurtigt blive mester i fletninger.

En hurtig guide til fletninger, begreber og hvordan de laves kommer her.

En almindelig fletning laves med tre “totter” hår, der på skift krydses ind over midten. Hvis man undervejs fletter ekstra hår ind – enten fordi man fletter en “Elsafletning” hen over hovedet eller man fletter en tynd fletning langs hårkanten – kan det enten gøres som en “fransk” fletning (hvor hver tot foldes ind OVER de andre fra hver side) eller som en “flamsk” fletning (hvor hver tot foldes ind UNDER de andre fra hver side). Den franske fletning er den klassiske fletning, der nærmest forsvinder ned midt i. Den kendes meget fra firserne, så dem af jer der kan huske dem kan nok huske hvordan sådan en ser ud. Mens den flamske fletning får den egentlige fletning til at ligge udenpå – som en “Elsafletning”.DSC_0352DSC_0582 En “Elsafletning” kan også “gå hele vejen rundt” 🙂    DSC_0581DSC_0354

Jeg kan anbefale youtube til det projekt – jeg startede med Sweethearts hairstyle. Det er et par frisører, der har sat sig for at lave videoer med enkle step-by-step anvisninger der viser hvordan man laver nemme frisurer til aktive piger (især skolepiger og den størrelse) – det er virkelig fedt!

 

 

Slået op d.

ROLIG JUL..

Glædelig jul til alle jer der ude..

Jeg har længe tænkt over hvad der gør en god jul. Dette indlæg handler om jul.. men også om en masse andet.

For at starte med at svare på mit eget spørgsmål: Det er jo individuelt. Men har du nogensinde stået med et sygt barn i dagene op til jul? Det har jeg. Det gør jeg.. nu. Og det kunne være en katastrofe, men for mig har det lagt ekstra vægt på spørgsmålet: Hvad er vigtigt?

Heldigvis har jeg købt ind i god tid (gåsen har ligget på køl i over en måned) og julegaverne er i hus (godt nok i forgårs, men alligevel).. MEN der skal jo bages og pyntes og jules og hygges.. ikke? Jo, det skal der, men kun på mit barns præmisser. Fordi hun er syg, kan vi kun tage tingene i det tempo, som hun kan klare. Alt må omprioriteres. Jeg har ikke overskud til alle mulige besøg, for jeg har været oppe den halve nat og tørret næse på en fire-årig. Men det er ok. Det er ikke antallet af besøg, kirkebesøg og variationen i småkager, der gør en jul. Ikke for mig i det mindste.

Jeg kan nu bedre besvare mit eget spørgsmål. Hvad er vigtigt i julen? Det er at tage sig af dem man holder af. Man skal også hjælpe andre, holde jul for dem der ingen har, redde verden og vise sine småkage-skills frem. Hver ting til sin tid. Kan småkagerne vente? Kan barnet? Vi har nu besluttet at spise tidlig gås juleaften. Ikke af principielle årsager, men helt praktisk fordi den lille prinsesse er gået i gulvet de to sidste dage omkring klokken fire. Ikke at hun er faldet i søvn. Hun er bare blevet utidig, træt, hostende og til tider ulykkelig. Hvorfor vente til efter det tidspunkt med at spise julemiddag?

Julen er for mig noget med hygge. Hygge med mennesker jeg godt kan lide. Jeg har lagt stresset på hylden og fokuserer på at vi har det godt. Traditionerne overholdes i det omfang det passer ind i den lille familie – i år. Næste år spiser vi nok igen til sædvanlig tid. Næste år kan det være at vi når at se juleudstillingerne i byen inden juleaften.. hvem ved.

Glædelig, rolig jul og godt nytår!

Slået op d.

generte børn?

Har jeres børn det også med at blive utrygge ved nye ting/nye situationer? Bliver de urolige, utrygge og måske umulige? Har du prøvet at snakke det igennem med barnet? Altså sætte jer ned på forhånd og snakke igennem (del for del) hvad der skal foregå og hvad man forventer af dem?

Børn kan have svært ved at overskue selv de ting vi kalder hverdagsting. Der går lang tid før de har helt på rygmarven hvordan situationer foregår og hvad vi forventer af dem hvornår. De har brug for hjælp til at forstå hvad der forventes og præcist hvad der skal foregå.Det kan være når i skal bage, skal i butikken eller noget helt andet.

Prøv for eksempel at sige: “når vi kommer op i butikken skal vi hjælpes ad, så det kan være hyggeligt. Du kan hjælpe mig med at finde tingene på sedlen og lægge dem op på båndet”. Hvis barnet er for lille til at læse kan man også tegne sedlen hjemmefra. Min datter er for lille til at læse så vi tegner sammen de ting vi skal have – så kan hun også hjælpe med at læse sedlen og huske alt det vi skal bruge. Det giver barnet en følelse af “at være med” og det at de får opmærksomhed på nogle gode handlinger i stedet for de dårlige.

En anden vej ind er at tale om forventninger og om hvad man gør i særlige situationer. Man kan for eksempel øve sig i at give hånd og sige goddag, for her i julen kommer der mange dage med besøg eller besøgende og så er det godt at kunne. Men hos os er det faktisk forkert når jeg siger øve, for vi har leget. Vi har leget “komme fremmede”. En leg hvor man skiftes til at gå uden for døren og komme på besøg. En leg hvor man omhyggeligt ser hinanden i øjnene og giver hånd. En leg hvor man serverer the af legekopperne og drikker og siger tak når man bliver budt. Så giver man hånd og siger farvel. Så kommer den næste. Heldigvis havde vi mormor med til at starte legen 😉

Slået op d.

Hvor kommer dit barns mad fra?

Jeg mener at det er et meget vigtigt spørgsmål: Hvor kommer dit barns mad fra.

Folk er så fokuserede på anti-sukker, økologi, anti-mælk, anti-gluten og så videre, men selvom man ikke er til alle disse forbud (eller kun nogle af dem), så kan det vel kun være en fordel hvis man ved hvad det er børnene putter i munden. Altså – hvor kommer det fra? Der er et sæt regler for sprøjtning og den slags i Danmark, et andet i Europa og et helt tredie i resten af verden.

SÅ hvor kommer ingredienserne fra?

Måske er den bedste løsning økologi, men det er ikke altid at pengepungen kan holde til det. Så må man finde de næstbedste løsninger. For eksempel vælge dansk eller vælge lokale leverandører frem for ting, der har lang transporttid. Det sviner mindre i naturen og det giver nok også et bedre produkt.

Jeg forsøger ikke at prædike, men nærmere at få folk til at tænke over ingredienserne i det mad de spiser. Jeg prøver altid på at servere mad for mit barn, der er lavet fra bunden uden tilkøbte halvfabrikater. Dette skyldes at jeg ikke helt ved hvad et firma kommer i af ingredienser i en pastasovs – og jeg ved slet ikke hvor det kommer fra..  så TAG STILLING!

Bonus INFO!

Vidste du at du kan finde ud af hvilken gård, der har produceret de æg du har i bakken? Jeg tror de færreste tænker over det, men koden der står på det enkelte æg er æggets “cpr-nummer” der fører direkte tilbage til en producent. Danæg har været så venlige at gøre det muligt på deres hjemmeside at søge på koden og finde producenten.

En hurtig forklaring: Det første ciffer henviser til typen af æg. Således står 0 for økologisk, 1 for friland, 2 for skrabeæg, og 3 for buræg. Sådan ved du om der har sneget sig et buræg ind i dine økologiske 🙂 Et DK betyder at det er produceret i Danmark (og anden bogstav-kombi hvis det er fra et andet land) og de sidste 6 cifre er producentens kode. Den kan du som sagt slå op og derved blive klogere på hvor æggene kommer fra.

Slået op d.

Julemand?

Det er for nylig gået op for mig at der er vidt forskellige opfattelser af julemænd.

Jeg er vokset op i en kultur hvor julemænd ikke eksisterede, undtagen som pynt på honningkagehjerter og så videre. Denne opfattelse af julemanden som en fiktiv og ornamentarisk (er det et ord) person har jeg forsøgt at give videre til min datter. Nu er jeg så kommer under vejr med at der er andre (på min egen alder), der går MEGET op i julemanden. Folk har ikke noget problem med at lyve for deres børn og forældrene synes at lide af en hvis skadefryd eller anden “gnækken” når det lykkes dem at binde børnene historien på ærmet. Udtryk som: “hvor er det sødt at han/hun tror på det”, “det ville jo være synd at tage den barnetro fra dem” og så videre bliver frit brugt.

Og jeg undrer mig.. Først og fremmest over at så vidt forskellige opfattelser lever side om side og jeg kan konstatere at det har været gældende rigtig længe. Min mor og far voksede op i en verden uden julemænd og uden ideen om at julemanden var “rigtig” og kom ned igennem ens skorsten. Jeg hørte den slags omtalt som “et amerikansk fænomen” i min barndom. MEN samtidig (og samme sted) har der altså eksisteret en kultur, hvor julemanden altid kom til jul og gav gaver til de artige børn (jeg tror nu ikke at han kom ned gennem skorstenen – DET er kun en historie). Som historiker er det sjovt at se den slags forskelle i sin egen samtid og det minder en om at man virkelig skal tage folk der udtaler sig skråsikkert om “hvordan det var” i gamle dage med et gran salt.

Men det undrer mig mere at folk er parate til at lyve for deres børn. Fortælle dem historier og underbygge dem bevidst med folk, der er klædt ud eller tallerkner med mad der stilles frem og er tomme dagen efter og så videre – og så samtidig regne med at børnene tror dem på deres ord og at børnene i fremtiden vil sige sandheden til deres forældre. Jeg undrer mig. Folk må for min skyld fortælle deres børn hvad de vil, men de samme forældre går netop meget op i sandhed. OG de bliver (kan jeg oplyse fra egen erfaring) MEGET vrede hvis jeg fortæller min datter om mit syn på julemanden..

Slået op d.

Adventskrans og kalender?

Har du brug for orden for at kunne overskue din hverdag? Er det irriterende når chefen kommer forbi med en sidste øjebliks opgave, der helst skulle have været færdig i går? Vores børn har det ligesådan. Vi voksne kan i hverdagen overskue alle de trivielle dagligdags ting, men for mindre børn er selv små ting en udfordring. De har ikke erfaringen til at fortælle dem at det ene eller det andet “nok kommer til at gå på den måde”. De svæver i uvished om alt fra aftensmad til hvad der forventes når man kommer på besøg hos bedstemor. For mig handler det også om respekt. Respekt for barnet. Barnet skal kunne overskue sin tilværelse, de skal vide hvad der kommer og ikke blive overraskede 10 gange om dagen.

Denne advents- og juletid har fået mig til at tænke over hvordan vi kan hjælpe vores børn med at overskue kaotiske perioder (fx jul) ved netop at lave en kalender. Det lyder banalt, men kalender virker. Jeg har brugt det i snart 2 år – og det virker, for når jeg glemmer det i en travl hverdag så kan min lille prinsesse pludselig ikke overskue sin verden. Det hjælper når vi får lavet kalender igen.

Min datter er fire år gammel og kan derfor ikke læse. Det betyder at jeg for hver uge laver en kalender, som vi sammen tegner – så hun ved hvad der skal ske. Vi tegner et tegn for børnehave og et tegn for weekend (for tiden er weekenden bare et skraveret felt under dagens navn). Vi tegner når far skal til møde om aftenen. Vi tegner når mor skal til strikkecafe og far skal putte i seng. Hun ved det hele og hun er tryg ved det. Her i juletiden har vi tegnet helt frem til dagene efter jul, så hun kan overskue julen med.

Så kan hun også overskue det.

Slået op d.

Jul med små børn = stres?

Når du tænker jul.. tænker du så også stres? – det behøver du ikke at gøre; planlægning er din bedste ven.

Nu nærmer vi os December og for mange står deres egen eller deres mors stres tydeligt for det indre blik. Vi lader os rive med og ender med at skulle nå det hele på de sidste dage inden jul og børnene er så kørt op at de ikke kan sove den sidste nat. Men sådan behøver det ikke at være.

Jeg er vokset op i en familie, hvor juleforberedelser startede tidligt – gerne i november. Der blev holdt familiemøde og ønskerne og forventningerne til jul blev afklaret. Er der for eksempel nogen sinde nogen der spiser farmors brunkager? – hvis nej, hvorfor så bage dem? Vi havde masser af småkager til jul (mest hjemmebagte), men der var ikke stres omkring det for planen var blevet lagt allerede en måned eller to før. Hvilken weekend skal vi hvad?

Jeg er her ikke for at prædike.. og dem der kender mig ved at jeg hader at planlægge. Men jeg ved at hvis jeg ikke planlægger løber julen af med mig og jeg ender med at styrte rundt i sidste øjeblik og ordne gaver og skaffe juletræ og så videre mens jeg desperat forsøger at bage småkager med en fireårig.

Det er fordi vi mister overblikket og glemmer det der er vigtigt. Hvis børnene skal have noget ud af julen skal den på et eller andet plan udspilles på deres præmisser. Med andre ord at hvis vi vil bage fem slags småkager (fordi det SKAL man til jul) så må det planlægges. Jeg tager de gammeldags, men nemme løsninger der hvor jeg kan.Det kan gøres på mange måder, men her er nogle af mine tricks:

For eksempel har vi i flere år lavet en kæmpe portion småkagedej, der med et snuptag kan blive jødekager, kokos eller vaniljekranse, nøddesmåkager eller sjove skakternede kakaokager. Dejen laver jeg gerne i november og derefter fryser jeg den i syv små pakker. Når min fireårige så har overskud til at bage, tager vi dej op og bager med det samme (hun har nemlig ikke tålmodighed til BÅDE at lave dej og bage på samme tid – man skal vente for meget).

Nogle år har vi bestilt juletræ over nettet og fået det leveret en eller to dage før jul. Der findes en fantastisk ordning hvor træet er tempereret og kan sættes lige ind i stuen uden at det drysser 🙂

Jeg mener at vi har en forpligtelse til at gøre julen til børnenes fest og det betyder IKKE at alt skal være perfekt og at børnene skal være så stressede (folk kalder det gerne “julespændt” – jeg kalder det stres) at de ikke kan sove eller spise. Jeg ser på min datter og må konstatere at det der gør hende mest glad er hvis mor og far er rolige og har tid til hende. Hun har ikke brug for stres. Hun har brug for nærværende forældre, der tager sig tid – og så kan det godt være at jeg ikke når brunkagerne inden juleaften. Meen.. så er der jo tid mellem jul og nytår 😉

Slået op d.

Hører dine børn heller ikke efter?

Problemer med at få børnene til at høre efter?

Jeg kender det godt.. De suser rundt og næsten lige gyldigt hvor højt man råber, hører de små varyler ikke hvad man siger.

Der er mange ting der spiller ind på den problematik og jeg vil prøve (over nogle indlæg) at fortælle om mine erfaringer. Jeg prøver selv at arbejde med så mange løsningsforslag som muligt så jeg ikke føler mig magtesløs. Man må prøve noget forskelligt og se hvad der virker.. men måske er det kombinationen der virker.

Min pointe i dag er: man råber.. men er man egentlig selv helt klar over hvad budskabet er?

Jeg har i et stykke tid arbejdet med at have fokus på FORMÅLET med en situation med min datter.

Med formål mener jeg: hvad er det EGENTLIG jeg gerne vil have at hun lærer af denne situation? Hvis hun skal børste tænder: er det så at hun bøjer sig efter min vilje og gør som jeg siger (i det øjeblik jeg siger det)? Eller er det at hun får et godt forhold til at børste tænder? At hun får en god oplevelse med at børste tænder, så hun har lyst til at gøre det i morgen.. og resten af livet? Det modsatte har jeg i hvert fald ikke lyst til at hun lærer (altså at tandbørstning er et overgreb som andre gør mod en og som man, så snart man selv kan bestemme bare lidt, fravælger og føler frihed ved at fravælge).

Derfor har jeg arbejdet på at gøre tandbørstning til et hyggeligt tidspunkt hvor hun får mors fulde opmærksomhed (på en god måde – ikke fængselsvagten der holder skarpt øje) og hvor vi børster sammen. Det har jeg gjort siden hun var lille og bare fik lov at bide i tandbørsten.. og i dag børster hun næsten selv tænder og det er ikke et problem at mor børster først.

Min pointe er ikke tandbørstning, men derimod at tænke på det større billede.. Hvis mit barn står med den store kokkekniv er det så bedst at jeg tager den og snakker med hende om hvordan man bruger en kniv? Eller er det bedre at jeg råber ad hende så hun bliver bange for mig og ikke kniven? Jeg går klart ind for det første – for formålet må, for mig at se, være at hun lærer at omgås knive med varsomhed.

Nogle gange er det en god ide, hvis en situation går i hårknude, at tænke på det større formål. Det hjælper nogle gange til at se situationerne fra en anden vinkel. Vi er alle i læring – også børnene.