Slået op d.

Er det steder hvor man IKKE kan strikke?

Som I måske ved (især hvis I følger mig på Instagram) strikker jeg alle de steder jeg kommer. Jeg blev i midlertid afbrudt forleden i bussen af en dame, der tvært kommenterede -“Hvorfor gør du det der?” – og jeg måtte virkelig stoppe op og tænke.

Jeg blev tvunget til at stille mig selv netop det spørgsmål – hvorfor gør jeg det? og svaret må jo være mange ting. Der er mange gode grunde til at strikke eller lave andet håndarbejde. Jeg personligt har lavet forskellige former for håndarbejde fra før jeg gik i skole og det er efterhånden en så stor del  af mit liv, at jeg har svært ved at komme igennem en aften (for eksempel med fjernsyn) uden at have mit strikketøj. Måske kan man svare lidt omvendt ved at sige at jeg bliver rastløs, hvis jeg ikke har noget at tage mig til. Jeg bliver bedrøvet hvis jeg ikke har smukke farver omkring mig. Jeg føler mig unyttig, hvis jeg ikke engang i mellem producerer noget, der kan bruges i den fysiske verden. Skaber noget. En ting jeg kan have mellem hænderne – et fysisk bevis på mit arbjede; for jeg er ikke tømrer og meget af mit arbejde foregår inde i hovedet, inde i computeren, på andre folks computere og telefoner, inde i bøger og hvis jeg er heldig også med en artikel i et blad,som nogen måske samler op og læser.. ikke som et fysisk eksemplar, som man kan røre ved, give i gave eller på anden måde fornøje andre med.

Så derfor gør jeg det.. Men er der noget sted hvor man IKKE kan gøre det? Jeg ville ikke gøre det på restaurant eller til begravelse – steder hvor hele formålet er samværet med et eller flere andre mennesker. Jeg sætter altså samværet med andre over min strikkeglæde – for det meste 😉 Jeg gør det sjældent i samværet med min datter. Den tid er så “precious” for mig, at jeg ikke vil spilde den med at have mit fokus alle andre steder – min telefon er også lagt væk.

Se her! strik på de mærkeligste steder 😉

Slået op d.

Sjove historier om vaskemaskiner

Jeg har moret mig lidt med at grave ned i vaske-historie.. Jeg er jo oprindelig historiker, så det burde jo ikke undre nogen, men det er gået op for mig at vask, tøjvask og vaskemaskiner har nogle spændende historier gemt i sig – og det er jo et af de redskaber vi bruger, om ikke dagligt, så ofte. Jeg er også vokset op med historier om min fars barndom på landet på Fyn, hvor gruekedelen stadig spillede en rolle.

Billedet viser ganske rigtigt, som du måske har gættet, en vaskemaskine eller en såkaldt “vaskevugge”, der er en af de tidligste vaskemaskiner, som blev introduceret i Danmark. Men disse blev først populære i slutningen af 1800-tallet, så man har jo ikke altid brugt “maskiner” til at vaske tøjet.

Der er en grund til at datidens kvinder havde store overarme. Ud over brødbagning, slagtning og andre muskelkrævende aktiviteter stod de også for vask af tøj og sengelinned. Nu vaskede man ikke så tit den gang (et par gange om måneden) men det hele blev også gjort med håndkraft. Først blev tøjet lagt i blød, så kom det i Gruekedelen. En gigantisk gryde med eget brændeindkast forneden, der var så høj at man måtte op på en skammel med tøjet for at vælte det ned i gryden og røre rundt i det mens det kogte. Især sengetøjet skulle koges så de små krible-krabledyr, der boede i sengene blev fjernet. Så skulle der vaskes og man hev tøjet op af kedelen for at skure det med hænder, børster, vaskebræt og den slags. Helt op i 1860’erne brugte man askelud til tøjvask, hvorefter man gik over til soda og sæbe. Lud er stærkt basisk og ætser hænderne.

Man startede altså med det hvide og fine tøj, så kom det farvede til og til sidst vaskede man arbejdstøjet, der var det mest beskidte. Når det så havde ligget i blød og var blevet kogt i gruekedelen og skrubbet på vaskebrættet blev det slået mod en sten og skyllet igennem 3-4 gange med vand, som man hentede op fra brønden. Lagner og den slags blev lagt på en græsmark, så det kunne tørre og blege i solens stråler.

Tøjvask var en kvindebeskæftigelse  og fordi det var så fysisk hårdt hjalp alle kvinderne i husholdningen til. Det kunne være mange kvinder, for på landet havde man gerne piger, som medhjælp på gården, og bedstemor og de ugifte døtre og søstre.

Med indførelse af vaskevuggerne og den slags “maskiner” i 1870’erne, til hjælp i husholdningen, skete der noget sjovt. Ikke bare blev arbejdet nemmere fordi mange af de fysisk krævende skrubbeprocesser blev taget ud af tøjvasken, men pludselig kom mændene på banen og ofte overtog de hele eller dele af tøjvasken, når de havde en “maskine” til hjælp!

Sjovt nok skete der ikke helt det samme da man i 1950’erne indførte elektriske vaskemaskiner i de danske husholdninger. Dengang holdt mændene sig pænt udenfor det huslige arbejde.

Billedet er mit eget fra Den Fynske Landsby og hvis I skulle komme forbi der og samle et katalog op, der hedder “ting og sager” kan i nok genkende nogle af pointerne, da det er mig der har skrevet de tekster også.

Slået op d.

Langt uregerligt hår?

Mange børn (især piger) har langt hår i dag og jeg har opdaget at for min datter Sophia er det et problem, når hun leger og spiser og hvad man nu gør i børnehaven.

Jeg har overvejet at klippe det, men har fundet en meget bedre løsning. Det startede med hendes store helt Elsa, der som bekendt har en fletning hen over hovedet og ned i den ene side. Hår er jo ikke bare hår, men meget forskelligt – og forskelligt at sætte. Den med meget krøllet hår har svært ved at rede det ud, men det bliver nemt siddende, når det først er sat. Dem med glat hår har måske lidt nemmere ved at rede det ud, men det falder ned med det samme – især hvis man ikke lige er indstillet på at bruge heftige hårprodukter i ens børns hår. Sophias hår er glat, men begynder at krølle. Derfor er fletningerne fantastiske for os. Vi bruger gerne to fletninger hvor kun det oven på hovedet er flettet og resten hænger løst – så har hun stadig fornemmelsen af langt hår 🙂DSC_0545

 

Eller en Elsafletning!DSC_0570

Jeg måtte derfor på nettet og undersøge hvordan man laver sådan en fletning. Da jeg var ung kendte jeg kun almindelige fletninger og “franske fletninger” og ikke så meget andet. Hvem ved.. måske har du det lidt lige sådan og føler at det er et lidt uoverskueligt projekt, men fortvivl ej! Med lidt øvelse kan man hurtigt blive mester i fletninger.

En hurtig guide til fletninger, begreber og hvordan de laves kommer her.

En almindelig fletning laves med tre “totter” hår, der på skift krydses ind over midten. Hvis man undervejs fletter ekstra hår ind – enten fordi man fletter en “Elsafletning” hen over hovedet eller man fletter en tynd fletning langs hårkanten – kan det enten gøres som en “fransk” fletning (hvor hver tot foldes ind OVER de andre fra hver side) eller som en “flamsk” fletning (hvor hver tot foldes ind UNDER de andre fra hver side). Den franske fletning er den klassiske fletning, der nærmest forsvinder ned midt i. Den kendes meget fra firserne, så dem af jer der kan huske dem kan nok huske hvordan sådan en ser ud. Mens den flamske fletning får den egentlige fletning til at ligge udenpå – som en “Elsafletning”.DSC_0352DSC_0582 En “Elsafletning” kan også “gå hele vejen rundt” 🙂    DSC_0581DSC_0354

Jeg kan anbefale youtube til det projekt – jeg startede med Sweethearts hairstyle. Det er et par frisører, der har sat sig for at lave videoer med enkle step-by-step anvisninger der viser hvordan man laver nemme frisurer til aktive piger (især skolepiger og den størrelse) – det er virkelig fedt!

 

 

Slået op d.

En ny hobby II

Hvis I har fulgt med her på bloggen har I måske set at jeg har kastet mig ud i en ny hobby. Ganske rigtigt en ny hobby.. og ja, jeg er ude på dybt vand. Eller måske snarere en knude med alle de pinde.

For at genopfriske er jeg begyndt at kniple og selvom jeg er vandt til alskens håndarbejde er det noget af en mundfuld. Billedet her er dog ikke af mit arbejde; der kommer et snarest. Men jeg synes at jeg skylder jer en beretning om hvordan det går.

Den første gang lavede jeg ca 20 cm blonde i det de damer kalder groft garn. Med andre ord lidt tyndere end det tynde hæklegarn. Det gik fint og jeg blev lidt overmodig. Jeg startede som sagt med noget enkelt og vovede mig blot ud i 8 pinde (fire par). Denne gang  er jeg i midlertid blevet overtalt til 24 par.. med andre ord 48 pinde af hver ca halvanden meter tråd. Det er lidt overvældende bare at se på alle de pinde. Jeg tog mod til mig og fik et par ene timer for at komme i gang. Heldigvis bor den vise kvinde ikke langt fra mig, men gåturen derover føltes alligevel som en halvmarathon, da jeg følte mig et sted imellem fjollet, fordi jeg skulle have hjælp til at sno tråden op rigtigt, og nervøs, fordi jeg ikke rigtig vidste hvad jeg gik ind til.

Tre timer senere gik jeg derfra med et påbegyndt arbejde og alle pinde påvundet tråd (på den RIGTIGE måde – hvilket inkluderede at pille tråden af og sætte den på igen på nogle af pindende). Jeg gik hjem og følte mig rigtig dygtig og lidt selvsikker.. Dette projekt skulle nok lykkes! Nu vidste jeg at jeg ikke havde gabt over for meget ved at gå i gang med et stort og kompliceret projekt. Min hjemmeopgave bestod i at begynde at lave “det midterste” af min fine lysmanchet. No problemo.. Men da jeg sad med det kunne jeg alligevel godt føle sveden pible frem på panden.. Det var svært. Men jeg var stadig fyldt af den selvsikkerhed min dygtige lærer havde installeret i mig.

Nu er det så godt en uge siden. Og i dag var der møde i knipleklubben. Og jeg var ikke længere så selvsikker. Og det viste sig at være helt berettiget, da jeg brugte ca halvdelen af tiden (under kyndig vejledning) til at pille op. Som de vise kvinder siger: “jammen, du knipler jo bare baglæns.. det lærerer man meget af..” OG JA! det lærer man meget af.

Men nu er jeg ca lige så langt som jeg var for en uge siden. JEg ser frem til at kunne tage kniplebrættet frem og tage en tørn. Jeg er fuld af selvtillid.. endnu..

Fortsættelse følger med mere billeddokumentation

Slået op d.

ROLIG JUL..

Glædelig jul til alle jer der ude..

Jeg har længe tænkt over hvad der gør en god jul. Dette indlæg handler om jul.. men også om en masse andet.

For at starte med at svare på mit eget spørgsmål: Det er jo individuelt. Men har du nogensinde stået med et sygt barn i dagene op til jul? Det har jeg. Det gør jeg.. nu. Og det kunne være en katastrofe, men for mig har det lagt ekstra vægt på spørgsmålet: Hvad er vigtigt?

Heldigvis har jeg købt ind i god tid (gåsen har ligget på køl i over en måned) og julegaverne er i hus (godt nok i forgårs, men alligevel).. MEN der skal jo bages og pyntes og jules og hygges.. ikke? Jo, det skal der, men kun på mit barns præmisser. Fordi hun er syg, kan vi kun tage tingene i det tempo, som hun kan klare. Alt må omprioriteres. Jeg har ikke overskud til alle mulige besøg, for jeg har været oppe den halve nat og tørret næse på en fire-årig. Men det er ok. Det er ikke antallet af besøg, kirkebesøg og variationen i småkager, der gør en jul. Ikke for mig i det mindste.

Jeg kan nu bedre besvare mit eget spørgsmål. Hvad er vigtigt i julen? Det er at tage sig af dem man holder af. Man skal også hjælpe andre, holde jul for dem der ingen har, redde verden og vise sine småkage-skills frem. Hver ting til sin tid. Kan småkagerne vente? Kan barnet? Vi har nu besluttet at spise tidlig gås juleaften. Ikke af principielle årsager, men helt praktisk fordi den lille prinsesse er gået i gulvet de to sidste dage omkring klokken fire. Ikke at hun er faldet i søvn. Hun er bare blevet utidig, træt, hostende og til tider ulykkelig. Hvorfor vente til efter det tidspunkt med at spise julemiddag?

Julen er for mig noget med hygge. Hygge med mennesker jeg godt kan lide. Jeg har lagt stresset på hylden og fokuserer på at vi har det godt. Traditionerne overholdes i det omfang det passer ind i den lille familie – i år. Næste år spiser vi nok igen til sædvanlig tid. Næste år kan det være at vi når at se juleudstillingerne i byen inden juleaften.. hvem ved.

Glædelig, rolig jul og godt nytår!