Slået op d.

Sjove historier om vaskemaskiner

Jeg har moret mig lidt med at grave ned i vaske-historie.. Jeg er jo oprindelig historiker, så det burde jo ikke undre nogen, men det er gået op for mig at vask, tøjvask og vaskemaskiner har nogle spændende historier gemt i sig – og det er jo et af de redskaber vi bruger, om ikke dagligt, så ofte. Jeg er også vokset op med historier om min fars barndom på landet på Fyn, hvor gruekedelen stadig spillede en rolle.

Billedet viser ganske rigtigt, som du måske har gættet, en vaskemaskine eller en såkaldt “vaskevugge”, der er en af de tidligste vaskemaskiner, som blev introduceret i Danmark. Men disse blev først populære i slutningen af 1800-tallet, så man har jo ikke altid brugt “maskiner” til at vaske tøjet.

Der er en grund til at datidens kvinder havde store overarme. Ud over brødbagning, slagtning og andre muskelkrævende aktiviteter stod de også for vask af tøj og sengelinned. Nu vaskede man ikke så tit den gang (et par gange om måneden) men det hele blev også gjort med håndkraft. Først blev tøjet lagt i blød, så kom det i Gruekedelen. En gigantisk gryde med eget brændeindkast forneden, der var så høj at man måtte op på en skammel med tøjet for at vælte det ned i gryden og røre rundt i det mens det kogte. Især sengetøjet skulle koges så de små krible-krabledyr, der boede i sengene blev fjernet. Så skulle der vaskes og man hev tøjet op af kedelen for at skure det med hænder, børster, vaskebræt og den slags. Helt op i 1860’erne brugte man askelud til tøjvask, hvorefter man gik over til soda og sæbe. Lud er stærkt basisk og ætser hænderne.

Man startede altså med det hvide og fine tøj, så kom det farvede til og til sidst vaskede man arbejdstøjet, der var det mest beskidte. Når det så havde ligget i blød og var blevet kogt i gruekedelen og skrubbet på vaskebrættet blev det slået mod en sten og skyllet igennem 3-4 gange med vand, som man hentede op fra brønden. Lagner og den slags blev lagt på en græsmark, så det kunne tørre og blege i solens stråler.

Tøjvask var en kvindebeskæftigelse  og fordi det var så fysisk hårdt hjalp alle kvinderne i husholdningen til. Det kunne være mange kvinder, for på landet havde man gerne piger, som medhjælp på gården, og bedstemor og de ugifte døtre og søstre.

Med indførelse af vaskevuggerne og den slags “maskiner” i 1870’erne, til hjælp i husholdningen, skete der noget sjovt. Ikke bare blev arbejdet nemmere fordi mange af de fysisk krævende skrubbeprocesser blev taget ud af tøjvasken, men pludselig kom mændene på banen og ofte overtog de hele eller dele af tøjvasken, når de havde en “maskine” til hjælp!

Sjovt nok skete der ikke helt det samme da man i 1950’erne indførte elektriske vaskemaskiner i de danske husholdninger. Dengang holdt mændene sig pænt udenfor det huslige arbejde.

Billedet er mit eget fra Den Fynske Landsby og hvis I skulle komme forbi der og samle et katalog op, der hedder “ting og sager” kan i nok genkende nogle af pointerne, da det er mig der har skrevet de tekster også.