Slået op d.

En ny hobby II

Hvis I har fulgt med her på bloggen har I måske set at jeg har kastet mig ud i en ny hobby. Ganske rigtigt en ny hobby.. og ja, jeg er ude på dybt vand. Eller måske snarere en knude med alle de pinde.

For at genopfriske er jeg begyndt at kniple og selvom jeg er vandt til alskens håndarbejde er det noget af en mundfuld. Billedet her er dog ikke af mit arbejde; der kommer et snarest. Men jeg synes at jeg skylder jer en beretning om hvordan det går.

Den første gang lavede jeg ca 20 cm blonde i det de damer kalder groft garn. Med andre ord lidt tyndere end det tynde hæklegarn. Det gik fint og jeg blev lidt overmodig. Jeg startede som sagt med noget enkelt og vovede mig blot ud i 8 pinde (fire par). Denne gang  er jeg i midlertid blevet overtalt til 24 par.. med andre ord 48 pinde af hver ca halvanden meter tråd. Det er lidt overvældende bare at se på alle de pinde. Jeg tog mod til mig og fik et par ene timer for at komme i gang. Heldigvis bor den vise kvinde ikke langt fra mig, men gåturen derover føltes alligevel som en halvmarathon, da jeg følte mig et sted imellem fjollet, fordi jeg skulle have hjælp til at sno tråden op rigtigt, og nervøs, fordi jeg ikke rigtig vidste hvad jeg gik ind til.

Tre timer senere gik jeg derfra med et påbegyndt arbejde og alle pinde påvundet tråd (på den RIGTIGE måde – hvilket inkluderede at pille tråden af og sætte den på igen på nogle af pindende). Jeg gik hjem og følte mig rigtig dygtig og lidt selvsikker.. Dette projekt skulle nok lykkes! Nu vidste jeg at jeg ikke havde gabt over for meget ved at gå i gang med et stort og kompliceret projekt. Min hjemmeopgave bestod i at begynde at lave “det midterste” af min fine lysmanchet. No problemo.. Men da jeg sad med det kunne jeg alligevel godt føle sveden pible frem på panden.. Det var svært. Men jeg var stadig fyldt af den selvsikkerhed min dygtige lærer havde installeret i mig.

Nu er det så godt en uge siden. Og i dag var der møde i knipleklubben. Og jeg var ikke længere så selvsikker. Og det viste sig at være helt berettiget, da jeg brugte ca halvdelen af tiden (under kyndig vejledning) til at pille op. Som de vise kvinder siger: “jammen, du knipler jo bare baglæns.. det lærerer man meget af..” OG JA! det lærer man meget af.

Men nu er jeg ca lige så langt som jeg var for en uge siden. JEg ser frem til at kunne tage kniplebrættet frem og tage en tørn. Jeg er fuld af selvtillid.. endnu..

Fortsættelse følger med mere billeddokumentation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *