Slået op d.

ROLIG JUL..

Glædelig jul til alle jer der ude..

Jeg har længe tænkt over hvad der gør en god jul. Dette indlæg handler om jul.. men også om en masse andet.

For at starte med at svare på mit eget spørgsmål: Det er jo individuelt. Men har du nogensinde stået med et sygt barn i dagene op til jul? Det har jeg. Det gør jeg.. nu. Og det kunne være en katastrofe, men for mig har det lagt ekstra vægt på spørgsmålet: Hvad er vigtigt?

Heldigvis har jeg købt ind i god tid (gåsen har ligget på køl i over en måned) og julegaverne er i hus (godt nok i forgårs, men alligevel).. MEN der skal jo bages og pyntes og jules og hygges.. ikke? Jo, det skal der, men kun på mit barns præmisser. Fordi hun er syg, kan vi kun tage tingene i det tempo, som hun kan klare. Alt må omprioriteres. Jeg har ikke overskud til alle mulige besøg, for jeg har været oppe den halve nat og tørret næse på en fire-årig. Men det er ok. Det er ikke antallet af besøg, kirkebesøg og variationen i småkager, der gør en jul. Ikke for mig i det mindste.

Jeg kan nu bedre besvare mit eget spørgsmål. Hvad er vigtigt i julen? Det er at tage sig af dem man holder af. Man skal også hjælpe andre, holde jul for dem der ingen har, redde verden og vise sine småkage-skills frem. Hver ting til sin tid. Kan småkagerne vente? Kan barnet? Vi har nu besluttet at spise tidlig gås juleaften. Ikke af principielle årsager, men helt praktisk fordi den lille prinsesse er gået i gulvet de to sidste dage omkring klokken fire. Ikke at hun er faldet i søvn. Hun er bare blevet utidig, træt, hostende og til tider ulykkelig. Hvorfor vente til efter det tidspunkt med at spise julemiddag?

Julen er for mig noget med hygge. Hygge med mennesker jeg godt kan lide. Jeg har lagt stresset på hylden og fokuserer på at vi har det godt. Traditionerne overholdes i det omfang det passer ind i den lille familie – i år. Næste år spiser vi nok igen til sædvanlig tid. Næste år kan det være at vi når at se juleudstillingerne i byen inden juleaften.. hvem ved.

Glædelig, rolig jul og godt nytår!

Slået op d.

generte børn?

Har jeres børn det også med at blive utrygge ved nye ting/nye situationer? Bliver de urolige, utrygge og måske umulige? Har du prøvet at snakke det igennem med barnet? Altså sætte jer ned på forhånd og snakke igennem (del for del) hvad der skal foregå og hvad man forventer af dem?

Børn kan have svært ved at overskue selv de ting vi kalder hverdagsting. Der går lang tid før de har helt på rygmarven hvordan situationer foregår og hvad vi forventer af dem hvornår. De har brug for hjælp til at forstå hvad der forventes og præcist hvad der skal foregå.Det kan være når i skal bage, skal i butikken eller noget helt andet.

Prøv for eksempel at sige: “når vi kommer op i butikken skal vi hjælpes ad, så det kan være hyggeligt. Du kan hjælpe mig med at finde tingene på sedlen og lægge dem op på båndet”. Hvis barnet er for lille til at læse kan man også tegne sedlen hjemmefra. Min datter er for lille til at læse så vi tegner sammen de ting vi skal have – så kan hun også hjælpe med at læse sedlen og huske alt det vi skal bruge. Det giver barnet en følelse af “at være med” og det at de får opmærksomhed på nogle gode handlinger i stedet for de dårlige.

En anden vej ind er at tale om forventninger og om hvad man gør i særlige situationer. Man kan for eksempel øve sig i at give hånd og sige goddag, for her i julen kommer der mange dage med besøg eller besøgende og så er det godt at kunne. Men hos os er det faktisk forkert når jeg siger øve, for vi har leget. Vi har leget “komme fremmede”. En leg hvor man skiftes til at gå uden for døren og komme på besøg. En leg hvor man omhyggeligt ser hinanden i øjnene og giver hånd. En leg hvor man serverer the af legekopperne og drikker og siger tak når man bliver budt. Så giver man hånd og siger farvel. Så kommer den næste. Heldigvis havde vi mormor med til at starte legen 😉

Slået op d.

Fast food?

Har du også brug for fastfood i julen? Dage hvor det går for stærkt til at man kan stå i køkkenet i timer?

Men hvad er der egentlig i maden? En af mine grunde til at lave denne blog var at dele hurtige eller nemme opskrifter på sund og nærende mad, så selv den travle familie kan lave “rigtig” mad og ikke (eller sjældent) forfalde til fastfood eller Dolmio eller andre hurtige løsninger. Disse løsninger viser sig også ofte ikke at være lige så hurtige som god mad af rigtige ingredienser – som man først og fremmest ved hvad er for nogle. Jeg vil gerne udfordre fastfood til at være hurtigere end denne opskrift på tomatsovs.

Man kan sørge for at have ting i skabet (og i fryseren) så man altid kan lave en pastaret eller en pizza på ingen tid. Her får du opskriften på den hurtigste tomatsovs, som min datter elsker og som kan bruges både til pasta og pizza. Det er en gennemprøvet opskrift hjemme hos os. Som billedet antyder kan man også lave sjov med maden og overraske de små med en bamsepizza når de mindst venter det 🙂

Hæld en dåse flåede (økologiske) tomater i en gryde med lidt olivenolie, salt og peber. Hvis du bruger friske tomater skal sovsen koge ca 10-12 minutter ekstra. Skær et fed hvidløg (eller flere efter smag) i tynde skiver og kom det i. Tænd for gryden på stærk varme og lad det koge op. Smag til med Oregano og eventuelt basilikum (tørret eller frisk) og tomatpurré (cirka en lille dåse). Hvis man finder sovsen sur (det kommer an på purréen) kan man enten starte med at “riste” tomatpurréen eller man kan smage til med sukker eller honning.

Sovsen er klar til servering.

Kog for eksempel pasta til og drys med ost.

En anden variation er at bruge den til pizza. Her kommer min yndlings-pizza opskrift.

En halv pakke gær opløses med en tsk salt i 3-4 dl vand. 3-4 spsk olie (helst olivenolie) tilsættes og mel hældes i. Der går ret meget mel til, men man kan sagtens tilsætte noget grovere mel eller havregryn. Dejen æltes til den er glat og smidig. Den sættes til hævning under et klæde – enten mens man laver den før nævnte tomatsovs, eller i en halv til en hel time – altså hvis du har tid eller laver den inden børnene hentes. Jeg laver derefter kugler af dejen og ruller dem ud med en kagerulle, men hvis du er pizzamester så svinger du den bare i facon.

Tomatsovs og fyld tilsættes (champignon, bacon, artiskokker, oliven hvad som helst som du eller ungerne kan lide på pizza – bare ikke ananas) og der drysses med ost. Bages i 10-20 min i en glohed ovn – så varm du kan gøre den!

Jeg laver altid en stor portion (som angivet) og bruger den til madpakker de følgende dage- hvilket er et hit!

 

Slået op d.

Hvor kommer dit barns mad fra?

Jeg mener at det er et meget vigtigt spørgsmål: Hvor kommer dit barns mad fra.

Folk er så fokuserede på anti-sukker, økologi, anti-mælk, anti-gluten og så videre, men selvom man ikke er til alle disse forbud (eller kun nogle af dem), så kan det vel kun være en fordel hvis man ved hvad det er børnene putter i munden. Altså – hvor kommer det fra? Der er et sæt regler for sprøjtning og den slags i Danmark, et andet i Europa og et helt tredie i resten af verden.

SÅ hvor kommer ingredienserne fra?

Måske er den bedste løsning økologi, men det er ikke altid at pengepungen kan holde til det. Så må man finde de næstbedste løsninger. For eksempel vælge dansk eller vælge lokale leverandører frem for ting, der har lang transporttid. Det sviner mindre i naturen og det giver nok også et bedre produkt.

Jeg forsøger ikke at prædike, men nærmere at få folk til at tænke over ingredienserne i det mad de spiser. Jeg prøver altid på at servere mad for mit barn, der er lavet fra bunden uden tilkøbte halvfabrikater. Dette skyldes at jeg ikke helt ved hvad et firma kommer i af ingredienser i en pastasovs – og jeg ved slet ikke hvor det kommer fra..  så TAG STILLING!

Bonus INFO!

Vidste du at du kan finde ud af hvilken gård, der har produceret de æg du har i bakken? Jeg tror de færreste tænker over det, men koden der står på det enkelte æg er æggets “cpr-nummer” der fører direkte tilbage til en producent. Danæg har været så venlige at gøre det muligt på deres hjemmeside at søge på koden og finde producenten.

En hurtig forklaring: Det første ciffer henviser til typen af æg. Således står 0 for økologisk, 1 for friland, 2 for skrabeæg, og 3 for buræg. Sådan ved du om der har sneget sig et buræg ind i dine økologiske 🙂 Et DK betyder at det er produceret i Danmark (og anden bogstav-kombi hvis det er fra et andet land) og de sidste 6 cifre er producentens kode. Den kan du som sagt slå op og derved blive klogere på hvor æggene kommer fra.

Slået op d.

Julemand?

Det er for nylig gået op for mig at der er vidt forskellige opfattelser af julemænd.

Jeg er vokset op i en kultur hvor julemænd ikke eksisterede, undtagen som pynt på honningkagehjerter og så videre. Denne opfattelse af julemanden som en fiktiv og ornamentarisk (er det et ord) person har jeg forsøgt at give videre til min datter. Nu er jeg så kommer under vejr med at der er andre (på min egen alder), der går MEGET op i julemanden. Folk har ikke noget problem med at lyve for deres børn og forældrene synes at lide af en hvis skadefryd eller anden “gnækken” når det lykkes dem at binde børnene historien på ærmet. Udtryk som: “hvor er det sødt at han/hun tror på det”, “det ville jo være synd at tage den barnetro fra dem” og så videre bliver frit brugt.

Og jeg undrer mig.. Først og fremmest over at så vidt forskellige opfattelser lever side om side og jeg kan konstatere at det har været gældende rigtig længe. Min mor og far voksede op i en verden uden julemænd og uden ideen om at julemanden var “rigtig” og kom ned igennem ens skorsten. Jeg hørte den slags omtalt som “et amerikansk fænomen” i min barndom. MEN samtidig (og samme sted) har der altså eksisteret en kultur, hvor julemanden altid kom til jul og gav gaver til de artige børn (jeg tror nu ikke at han kom ned gennem skorstenen – DET er kun en historie). Som historiker er det sjovt at se den slags forskelle i sin egen samtid og det minder en om at man virkelig skal tage folk der udtaler sig skråsikkert om “hvordan det var” i gamle dage med et gran salt.

Men det undrer mig mere at folk er parate til at lyve for deres børn. Fortælle dem historier og underbygge dem bevidst med folk, der er klædt ud eller tallerkner med mad der stilles frem og er tomme dagen efter og så videre – og så samtidig regne med at børnene tror dem på deres ord og at børnene i fremtiden vil sige sandheden til deres forældre. Jeg undrer mig. Folk må for min skyld fortælle deres børn hvad de vil, men de samme forældre går netop meget op i sandhed. OG de bliver (kan jeg oplyse fra egen erfaring) MEGET vrede hvis jeg fortæller min datter om mit syn på julemanden..

Slået op d.

Adventskrans og kalender?

Har du brug for orden for at kunne overskue din hverdag? Er det irriterende når chefen kommer forbi med en sidste øjebliks opgave, der helst skulle have været færdig i går? Vores børn har det ligesådan. Vi voksne kan i hverdagen overskue alle de trivielle dagligdags ting, men for mindre børn er selv små ting en udfordring. De har ikke erfaringen til at fortælle dem at det ene eller det andet “nok kommer til at gå på den måde”. De svæver i uvished om alt fra aftensmad til hvad der forventes når man kommer på besøg hos bedstemor. For mig handler det også om respekt. Respekt for barnet. Barnet skal kunne overskue sin tilværelse, de skal vide hvad der kommer og ikke blive overraskede 10 gange om dagen.

Denne advents- og juletid har fået mig til at tænke over hvordan vi kan hjælpe vores børn med at overskue kaotiske perioder (fx jul) ved netop at lave en kalender. Det lyder banalt, men kalender virker. Jeg har brugt det i snart 2 år – og det virker, for når jeg glemmer det i en travl hverdag så kan min lille prinsesse pludselig ikke overskue sin verden. Det hjælper når vi får lavet kalender igen.

Min datter er fire år gammel og kan derfor ikke læse. Det betyder at jeg for hver uge laver en kalender, som vi sammen tegner – så hun ved hvad der skal ske. Vi tegner et tegn for børnehave og et tegn for weekend (for tiden er weekenden bare et skraveret felt under dagens navn). Vi tegner når far skal til møde om aftenen. Vi tegner når mor skal til strikkecafe og far skal putte i seng. Hun ved det hele og hun er tryg ved det. Her i juletiden har vi tegnet helt frem til dagene efter jul, så hun kan overskue julen med.

Så kan hun også overskue det.

Slået op d.

Julesmåkager?

Synes du ikke du har tid og overskud til julesmåkager i år? Er børnene for utålmodige? Er planlægningen for stram? Eller er du løbet tør for ideer til småkager der kan imponere din svigermor?

Måske er der hjælp at hente i dette gamle trick.

Min mormor planlagde sin jule fra ende til anden allerede i november. For at få det hele til at gå op (som gammeldags præstefrue) havde hun planlagt hvornår kagerne skulle bages, hvornår gåsen skulle købes, hvornår der skulle gøres rent, hvornår hun skulle på visit og så videre. Hendes opskrift på småkager egner sig glimrende til denne fremgangsmåde – jeg har brugt hendes og Amos opskrifter.

Lav en stor portion dej og læg den i fryseren i små dele.

Her kommer mit bud på en småkagedej, der kan blive til alle mulige småkager. Læs mere om det længere nede. Først dejen (der er nok til 7 portioner småkager):

1 kg hvedemel (gerne fint og økologisk), 375 g flormelis, 750 g koldt smør, 2 æg.

Kom mel og flormelis i en skål, skær smørret i små stykker og kom det i. Smuldr det hele så det ligner parmesan og saml det med æggene. Der kan skæres en lille smule ned på smørret, men det giver en lidt mere tør småkage.

Del dejen i 7 portioner og læg dem i fryseren. Hvis du bliver opdaget af mand eller børn kan den ene portion bages efter en kort tur i køleskabet 😉

Dejen tages op når du har brug for den og rulles ud eller lignende (se her under) og bages ca 6-8 minutter i en 200 grader varm ovn. Afkøles på bagerist og lægges i kasse/æske.

Som tidligere nævnt udmærker denne dej sig ved at kunne formes til forskellige slags småkager med meget små ændringer. Ellers kan ideerne herunder sagtens bruges til den dej du bedst kan lide at lave. Alle den slags “mørdejssmåkage”-deje kan sagtens tåle fryseren. Se her:

  • Jødekager: rul dejen ud i 3-4 mm tykkelse og stik den ud med et glas (eller blomster eller hvad børnene nu godt kan lide). Pensel dem med sammenpisket æg og drys med sukker og kanel. (Hvis man ikke har en sukker/kanel ryster bør det definitivt stå på årets ønskeseddel 😉
  • Nøddepleskner: hak nødder (ca 25 g) (evt hasselnødder men mandler kan også være godt) og ælt dem ind dejen og rul den til en pølse på ca 4-5 cm diameter. Læg den i køleskabet en times tid og skær derefter skiver i 3 mm tykkelse.
  • Vanilje- eller kokoskranse: ælt vanilje (og eventuelt knuste mandler) i dejen og lad den hvile i køleskab en times tid. Brug så en gammeldags kødhakker med vaniljekransemundstykke til at få de takkede kranse til at se helt rigtige ud. (Jeg sværger til de gamle men nyere dimser og maskiner kan sagtens bruges) Er du blevet træt af vaniljekranse kan du med fordel ælte kokosmel i dejen i stedet. Samme fremgangsmåde som med vaniljekranse.
  • Chokosnegle: del dejen i to (eller tag to stykker dej op) og ælt den ene med to spsk kakao. Rul de to deje ud i hver sin firkant (lige store). Pensel begge med sammenpisket æg og læg den ene oven på den anden. De to firkanter rulles nu stramt sammen til en lang pølse lægges på køl og skæres i 3-4 mm tykke skiver.
  • Chokoladedråber: ælt ca 25 g hakket chokolade ind i dejen og rul den til en pølse, der lægges i køleskabet en time. Enten kan pølsen trykkes lidt inden køl så gennem skæringen bliver oval eller man kan skære pølsen lidt på skrå så man får ovale kager på ca 3-4 mm tykkelse. (tak Amo)

God fornøjelse!!